Fortidsmindetyper

I bilag til museumsloven nævnes en del fortidsminder.

Disse nævnes her, med en kort forklaring.

Anlæg ved eller i søer, åer og moser, omfatter alle former for gamle broanlæg, fiskegårde, vejanlæg, spærringer samt bådplads og vaskeanlæg. Anlæggene kan bestå af træ, jord, sten eller tegl.

Bautasten, er aflange sten som er stillet på højkant, ses i Danmark især på Bornholm. De fleste menes at være rejst for 1500 - 3000 år siden

Bopladser er en fællesbetegnelse for flere former for tilholdssted, fra midlertidige til meget stationære, fangstbopladser, sommer- eller vinterbopladdser, køkkenmøddinger, samt større eller mindre samlinger af huse m.v. Tidsmæssigt strækker de sig tilbage fra jægerstenanlderen, og næsten op til vor tid.

Bro- og vejanlæg kan være brokonstruktioner eller brolægninger fra forrige århundrede, men er oftest meget ældre, og bl.a. vadesteder kan føres tilbage til tiden før kristi fødsel.

Dysser kaldes også storstensgrave, da de består af et gravkammer bygget af store bæresten og med en stor overligger også af sten. Omkring gravkammeret blev bygget en høj omkranset af randsten. Der findes både aflange og runde dysser, der derfor kaldes langdysser eller runddysser. Dysserne stammer fra perioden 3600 til 3200 f.kr.

Dæmninger eller rester af dæmninger er ofte knyttet til mølleanlæg, men kan også stamme fra anden anvendelse.

Forsvarsanlæg kan være folkevolde, bybefæstninger, kystforsvar, skanser fra svenskekrigene, englandskrigene, Dannevirkeanlæg og skanserne ved Dybbøl m.m. og strække sig fra ca. år 200 og næsten op til vor tid, hvor det diskuteres i hvilket omfang anlæg fra 2. verdenskrig skal beskyttes.

Sten med helleristninger. Langt de fleste er skåltegn som er små skålformede fordybninger hugget ned i stenens overflade. Der findes også hjulkors, skibsafbildninger, samt afbildning af mennesker, fodspor, hænder samt af dyr. Fortrinsvis fra bronzealder.

Helligkilder. Helt tilbage til stenalderen kendes offerfund fra kilder og moser, og i historisk tid sættes der (ofte helgen-)navn på en del kilder. Meget forskellige anlæg fra smukke sten eller træbyggede anlæg, til et simpelt rør nedgravet i jorden.

Høje, altså gravhøje, anvendes ofte som fællesbetegnelse for både rundhøje og langhøje. De ældste høje stammer fra bondestenalderen, og kan være op mod 6.000 år gamle. De yngste er fra sen vikingetid og altså ikke meget over 1.000 år.

Jættestuer minder lidt om dysserne, men gravkammeret er større, og hvor indgangen til gravkammeret i dysserne lå i forlængelse af kammeret, udgår indgangen fra siden af gravkammeret i jættestuerne. Disse stammer fra en ca. 100 år lang periode omkring 3200 år f.kr.

Kanaler kan være bygget i forbindelse med mølleanlæg og/eller borganlæg, men kan også være anlagt for at skabe forbindelse for skibsfarten over land

Kors kan angive at der har ligget en kirke, eller have anden oprindelse.

Milepæle blev opstillet langs hovedvejsnettet, og de ældste er fra lige før 1600.

Mølleanlæg. De første vandmøller blev bygget af munkene i omkring 1100, og møllerne var en vigtig energikilde helt frem til dampmaskinerne blev almindelige.

Ruiner er bygningsrester som for at være automatisk fredet skal være mere eller mindre synlige, og selvfølgelig af ældre dato.

Runesten adskiller sig fra bautasten ved at være forsynet med indskrift. Runesten stammer i Danmark fra ca. år 800 - 1025.

Røser er menneskeskabte samlinger af sten. Rydningsrøser er samlinger af "marksten" i forbindelse med gamle agersystemer, og indeholder ofte meget forskellige størrelser af sten. Gravrøser er samlinger af sten i forholdsvis ensartet størrelse, og kan ofte have karakter af små bolagte svage højninger, og indeholder ofte en eller flere urnegrave.

Skibssætninger er spidsovale stensætninger formet som et skib, og kendes fra bronzealderen og frem til vikingetid.

Stengrave er en fælles betegnelse for alle stengrave, men ofte menes der andre stengrave end dysser og jættestuer. Disse kan være fra forskellige perioder og bygget på mange forskellige måder, men fælles er altså at en overvejende grad af selve graven er af sten.

Ubebyggede voldsteder stammer for størstedelens vedkommende fra perioden 1050 - 1536, og de fleste er rester fra borge eller klostre fra denne periode, og er fredede hvis de er synlige, hvorimod -

Bebyggede voldsteder er kun fredede hvis ejeren har modtaget underretning herom

Ubebyggede værfter findes i det vestlige Sønderjylland, og er en kunstig banke hvor man byggede sine huse for at undgå oversvømmelse. De fleste stammer fra 1300 tallet, og er fredet hvis de er synlige, hvorimod -

Bebyggede værfter som jo stadig er i brug, er kun fredede hvis ejeren har modtaget underretning herom.

Vildtbanesten stammer overvejende fra kongens vildtbaner fra 1600 og 1700 tallene. Er fredet selvom det kun er et fåtal der står på deres oprindelige plads.

Ødekirkegårde er endnu synlige nedlagte kirkegårde, ofte med resterne eller spor af en kirke

Stenvolde

Stenrækker

Danmarks KulturarvsForening - Vesterheden 87 - 8800 Viborg - Tlf: 30 89 19 48 - jm@Opdater venligst din browser!kulturarvsforening.dk